Queen Margrethe gave her traditional New Year’s Speech with a difference at 6.00 pm on 31 December 2020.

Queen Margrethe after the New Year’s speech on 31 December 2020. Photo: ©️ Keld Navntoft, The Royal Danish House

The New Year’s Speech is broadcasted live from the Queen’s Drawing Room at Christian IX’s Palace, Amalienborg, on television, radio and the Internet, including YouTube.

Video: YouTube/DR

However, no TV screens were set up in the Amalienborg Palace Square this year, due to coronavirus restrictions.

Danish Version

I aften står vi igen ved et årsskifte. Vi ser frem og vi ser tilbage.

Vi ser frem med fortrøstning og forventning, og vi ser tilbage – blev året, som vi havde håbet det?

Nej! – Året 2020 bragte os, hvad ingen havde forestillet sig.

I februar kom coronaen til Europa, og få dage inde i marts måtte også store dele af det danske samfund lukke ned. Pandemien har vendt op og ned på hele samfundet: den har ændret vores dagligdag, vi har måttet gøre meget helt anderledes: undgå kontakt, holde afstand, blive hjemme, arbejde på andre måder end vi er vant til.

Vi stod overfor en sygdom, som ingen kendte, og som vi ikke havde midler imod. Det var skræmmende, og det blev nødvendigt at gennemføre vidtgående begrænsninger i vores dagligdag. Der blev tomt på gaderne i byerne. Mange, ikke mindst ældre mennesker, måtte undvære den nære kontakt med familie og venner.

Med bekymring fulgte vi tallene på smittede, på indlagte og på de dødsfald, som snart viste sig. Det var alvor, det forstod vi.

Det sled på alle, men tvunget af de alvorlige omstændigheder vågnede nye tanker om, hvordan vi kunne leve med krisen og komme igennem den. Man mødtes ”på nettet”, man arbejdede hjemmefra, man gik ud i naturen, hvor det var muligt, og måske oplevede man foråret stærkere end nogensinde.

Da sommeren nærmede sig, lettede presset. Vi kunne stadigvæk ikke rejse ud i verden, men så blev vi hjemme. Vi gik ud i den grønne bøgeskov, vi tog til stranden – den friske, danske strand – vi genopdagede eller oplevede måske for første gang, hvor mange skønne og forskelligartede steder, der er i Danmark – sommetider ”lige om hjørnet”.

Jeg tror, at mange har fået øjnene op for vores dejlige natur og for den ro, den kan give os i en presset situation. Klimaet har fået det bedre under krisen – det er værd at lægge mærke til, og det er vigtigt, at vi fortsat passer godt på naturen.

Med efteråret kom coronaen tilbage – hurtigere end forventet og med fornyede kræfter. Nye restriktioner var nødvendige, men heldigvis ikke så vidtgående, som vi har set andre steder i Europa med udgangsforbud. Alligevel har virksomheder måttet dreje nøglen om, og mange har mistet deres arbejde. Mange har – uden egen skyld – måttet se deres livsværk falde til jorden. Det har berørt mig meget.  

Den tid vi har været igennem, har givet os alle stof til eftertanke. Hvad er det, der virkelig betyder noget for os, som samfund, som mennesker? Hvad har vi lært? Og hvad kan vi tage med os? Når man har mistet, eller måttet undvære, lærer man at sætte pris på det, man har. Vi har mærket, hvor meget kontakten til andre mennesker betyder, hvor vigtige de nære bånd er for os alle, og hvor væsentlig tilliden er – til hinanden – og til det samfund, vi alle er en del af.

Krisen har medført forandringer, både på det personlige og samfundsmæssige plan. Lad os forsikre hinanden om, at vi på den anden side af krisen vil huske, hvad vi har været igennem. Lad os tage de gode erfaringer med os, og lad os prøve at indrette vores liv efter dem.

Vi håber, at det snart vil gå den rigtige vej, men endnu er vi ikke nået dertil, og foran os ligger yderligere et par vintermåneder. Vi må fortsat leve med restriktioner, og det har ikke været morsomt netop i juletiden. Lad os dog ikke miste modet, lad os fortsat være opmærksomme og forsigtige, når vi omgås hinanden. En glæde og en opmuntring er det, at vaccinen nu er en realitet, og at vaccinationen er gået i gang.

I aften bringer jeg en særlig tak til de mange, der helt fra begyndelsen stod forrest i kampen mod coronaen. Det er de mange medarbejdere på sygehusene, der fra første færd satte alt ind på at bekæmpe sygdommen, endnu inden vi havde fuldt overblik og viden om den fare, man stod overfor. De talte ikke timerne eller dagene. De lindrede, de forskede af al magt for at forstå den ukendte sygdom. Også til de mange, som fra første færd har arbejdet med at teste os og med at bremse smittespredningen, skal der lyde en dybfølt tak.

Min tak går også til medarbejderne på vore mange plejehjem og væresteder, der værner om og opmuntrer beboerne, som må savne den nære kontakt med deres pårørende.

Også mange børn og unge har under coronaen oplevet en ensomhed, som man nok ikke havde forestillet sig.  Hverken at kunne mødes i skolen eller i fritiden har været en begrænsning, som jeg tror, ikke blev mindre med tiden, især da sommeren meldte sig, og smittepresset blev mindre. Det har sikkert været frustrerende ikke at kunne være sammen i større grupper og at se den ene festival efter den anden ikke blive til noget. Det kan jeg godt forstå, men vi er alle nødt til at holde ud.

Under coronaen er meget blevet aflyst. Bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage har ikke kunnet afholdes som planlagt. Min egen 80-års fødselsdag kunne heller ikke fejres, sådan som vi havde tænkt det. Men aldrig er jeg vist blevet fejret så overvældende og så varmt som i år. Den fødselsdag vil stå som den mest mindeværdige i min erindring. Det takker jeg for af hele mit hjerte.

I år skulle vi have fejret 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Også jeg havde set frem til jubilæumsdagene i juli, men corona-epidemien gjorde det umuligt. Nu vil vi se frem til den kommende sommer med håbet om, at vi i stedet kan mødes til den tid.

I aften går mine tanker til de danske i Sydslesvig. Også for sydslesvigerne har det været et vanskeligt år, med en delvis lukket grænse. Jeg håber, at det nye år må bringe os tilbage til den tætte kontakt, vi er vant til, og som har så stor betydning på begge sider af grænsen. Jeg sender mine varmeste nytårshilsener til alle.

Corona-epidemien har også haft indflydelse på livet i Grønland og på Færøerne. Begge samfund har gennem en stor indsats og god forståelse været i stand til at begrænse udbruddet af sygdommen, men alligevel har epidemien været et kostbart bekendtskab. Turistindustrien, som i de senere år har betydet mere og mere for begge samfund, er nærmest gået helt i stå – med store økonomiske tab til følge.

Til sommer er det mit håb igen at kunne besøge både Færøerne og Grønland.

Jeg glæder mig til gensynet med Færøerne – de dejlige øer og det stolte folk i Nordatlanten. Jeg glæder mig til at se den rivende udvikling, som samfundet har gennemgået siden mit seneste besøg i 2016.

I 2021 er det 100-året for det første kongebesøg i Grønland, da Christian X og Dronning Alexandrine med deres to voksne sønner, min far Kronprins Frederik og Prins Knud, kom sejlende til Nuuk, dengang Godthåb. Det er samtidig 300-året for Hans Egedes ankomst, et skelsættende år for både Grønland og Danmark. Jeg glæder mig til at gense Grønland og til atter at mødes med grønlænderne både i Nuuk og mange andre steder.

Måtte 2021 blive et godt år. Jeg ønsker et glædeligt nytår for alle på Færøerne og i Grønland.

Også i år har mange danske været udsendt til forskellige steder i verden, hvor det brænder på. De gør en indsats, som man lægger mærke til ude omkring. Også de har været påvirket af corona-krisen. Til dem og til deres pårørende herhjemme går min tak og mine bedste nytårsønsker.

Til alle i Forsvaret og Beredskabet går mine tanker også i aften. De har måttet leve med mange omlægninger, og har måttet påtage sig nye opgaver, men de har løst dem ansvarsbevidst og med godt humør. Det vil jeg gerne takke dem for og ønske alle et godt nytår.

Jeg sender mine nytårsønsker til Politiet med en tak for deres indsats i det forløbne år. De har haft mange udfordringer udover de sædvanlige. Det har ikke været let, men vi har alle meget at takke dem for – de er med til at sikre, at livet i Danmark kan være trygt.

Mine tanker går i aften til de danske i udlandet og til de mange med danske rødder, som føler en dyb tilknytning til Danmark. I år har de måttet føle sig mere afskåret fra det gamle land end de plejer, men de skal vide, at vi tænker på dem. Jeg sender mine varmeste nytårsønsker, hvor i verden de end måtte være.

Jeg har netop fejret jul med Prins Joachim og Prinsesse Marie og børnene. Det har været en glæde at kunne være sammen igen og at se, hvor godt Prins Joachim er kommet over sin sygdom i sommer. De mange varme hilsener og ønsker, som han har modtaget, har rørt ham og os alle dybt.

Også Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary har jeg set i juledagene sammen med deres børn. De har haft et travlt år, og deres mange opgaver har måttet løses på utraditionel vis. Det er en stadig glæde at se, hvor godt de gør det.

I aften tager vi afsked med et underligt år. 2020 vil vi ikke glemme. Det blev et prøvelsens år, men vi viste, at vi kan stå sammen, når det gælder, og at vi formår at finde lyse øjeblikke, trods afsavn og usikkerhed.

Nu går vi ind i 2021. Måtte det nye år blive et år, der bringer os mange glæder, og hvor vi fortsat husker på at være der for hinanden.

Sammen med hele min familie ønsker jeg af hjertet alle et godt nytår.

                                        Gud bevare jer allesammen.

                                       GUD BEVARE DANMARK

Photo: ©️ Keld Navntoft, The Royal Danish House

English Version

Tonight, we see another turn of the year. We look ahead and we look back.

We look ahead with confidence and expectation, and we look back – did the year turn out the way we had hoped?

No! – The year 2020 brought us what nobody had imagined.

In February, the coronavirus hit Europe, and in early March large sections of Danish society had to go into lockdown. The pandemic has changed all of society: it has changed our everyday lives, we have had to do a great many things differently: avoid contact, keep a distance, stay at home, work in other ways than we are used to.

We faced a disease which nobody knew and which we had no medicines against. It was alarming and it proved necessary to carry through wide-ranging restrictions on our daily lives. Crowded streets became deserted. Many, not least elderly people, had to do without their close contact with family and friends.

It was with great concern that we watched the numbers of people who were infected and hospitalised, and the numbers of deaths, which soon showed up. It was serious. We understood that.

It took its toll on everybody, but forced by the serious circumstances, new ideas emerged on how we could live with the crisis and get through it. People met on the net, they worked from home, they went for a stroll in nature where it was possible, and perhaps they experienced spring more keenly than ever before.

When summer approached, the pressure eased. We still could not go abroad, but then we stayed at home. We took walks through the green beech forest, we went to the beach – the fine Danish beach – we rediscovered or experienced, perhaps for the first time, how many wonderful and diverse places there are in Denmark – sometimes “just round the corner”.

I think that many have had an eye-opening experience regarding our lovely nature and the calm it can give us in situations when we are under pressure. The climate has benefited during the crisis – this is worth paying attention to, and it is important that we continue to take good care of nature.

In autumn, the coronavirus returned – more swiftly than expected and with renewed strength. New restrictions were necessary, but fortunately not so far-reaching as we have seen in other places in Europe where curfews have been imposed. Nevertheless, companies have been forced into bankruptcy and many have lost their jobs. Through no fault of their own, many have seen their life’s work fall to the ground. This has affected me very much.  

The period we have been through has given us all food for thought. What is it that really matters to us, as a society, as human beings? What lessons have we learned? And what can we take with us? When we have lost something or have had to do without something, we learn to appreciate what we have. We have experienced how much our contact with other people means, how important the close ties are to all of us, and how essential trust is – in each other – and in the society we are all part of.

The crisis has led to changes, both at personal and societal levels. Let us assure each other that, on the other side of the crisis, we will remember what we have been through. Let us take the good lessons learned with us and let us try to organise our lives in accordance with them.

We hope that things will soon move in the right direction, but we have not reached that point yet, and ahead of us lie a few more winter months. We must continue to live with restrictions, and it has not been much fun, especially during Christmas time. However, let us not lose heart, let us continue to practice caution and consideration when socialising with others. It is a source of joy and encouragement that the vaccine is now a reality and that vaccination has started.

Tonight, I bring a special thank you to the many who right from the beginning stood on the front line in the fight against corona. They are the many healthcare professionals at hospitals who from day one did everything to combat the disease, even before we had the full overview and knowledge of the danger facing us. They did not count the hours or the days. They relieved the suffering caused by COVID-19, they researched exhaustively to understand the unknown disease. I also send a deeply felt thank you to the many who from the outset have worked hard in the effort to test us and curb the spread of the virus.

I also wish to express my thanks to the staff at our many nursing homes and drop-in-centres, who care for and brighten the lives of nursing home residents and drop-in-centre users who cannot keep up close contact with their next of kin.

Also, many children and young people have experienced a loneliness during the corona crisis they had hardly imagined. Not to be able to meet at school or in their spare time has proved a restriction which I believe did not become lighter as time went by, especially when summer came, and the infection rate slowed. No doubt it has been frustrating not to be able to gather in large groups and to see one music festival after another being cancelled. I understand that very well, but we must see this through.

Much has been cancelled during the corona crisis. It has not been possible to hold weddings, confirmations and special birthdays as planned. Nor could my own eightieth birthday be celebrated the way we had planned it. But I have never been celebrated so overwhelmingly and so warmly as this year. That birthday will remain the most memorable in my recollection. I wish to thank you for that with all my heart.

This year, we were to have celebrated the centenary of the Reunification of South Jutland with Denmark. Like others, I had looked forward to the days of commemoration in July, but the corona epidemic made it impossible. We will now look forward to the coming summer in the hope that we can meet then.

Tonight, my thoughts go to the Danes in South Schleswig. Also for people in South Schleswig, this has been a difficult year with a partially closed border. I hope that the new year will bring us back to the close contact we are used to, and which is of so great importance on both sides of the border. I send my warmest New Year greetings to everybody.

The corona epidemic has also impacted on life in Greenland in the Faroe Islands. Thanks to a great effort and good understanding, both societies have been able to limit the outbreak of the disease. Nevertheless, the epidemic has been an expensive acquaintance. The tourist industry, which in recent years has come to mean more and more for both societies, has almost ground to a halt – leading to huge economic losses.

Next summer, it is my hope to be able to visit both the Faroe Islands and Greenland once again.

I look forward to my revisit to the Faroe Islands – the wonderful islands and the proud people in the North Atlantic. I look forward to witnessing the rapid development which Faroese society has experienced since my latest visit in 2016.

The year 2021 is the centenary of the first-ever visit by a King to Greenland when Christian X and Queen Alexandrine together with their two grown sons, my father Crown Prince Frederik and Prince Knud, sailed to Nuuk, then Godthåb. At the same time, it is the tercentenary of Hans Egede’s arrival in Greenland, a landmark year for both Greenland and Denmark. I look forward to revisiting Greenland and to once again meeting Greenlanders both in Nuuk and in many other places.

I hope that 2021 will be a good year. I wish everybody in the Faroe Islands and Greenland a happy New Year.

Also this year, many Danes have been posted to various places throughout the world where there is unrest and conflict. The efforts they make are noticed internationally. They have also been affected by the corona crisis. I send my thanks and my best New Year wishes to them and their relatives at home.

Tonight, my thoughts also go to everybody in the defence and the emergency management services. They have experienced much restructuring and have had to take on new tasks, but they have performed them responsibly and cheerfully. I wish to thank them for that, and I wish everybody a happy New Year.

I send my New Year wishes to the police with a thank you for their effort in the past year. They have faced many challenges in addition to the usual ones. It has not been easy, but we have much to thank them for – they contribute to ensuring that life in Denmark can be safe and secure.

Tonight, my thoughts go the Danes abroad and to the many with Danish roots who feel a deep connection with Denmark. This year they must have felt more cut off from the old country than usual, but I want them to know that they are in our minds. I send my warmest New Year wishes wherever in the world they are.

I have just celebrated Christmas with Prince Joachim and Princess Marie and the children. It has been a joy being together again and seeing how well Prince Joachim has recovered from his disease last summer. The many warm greetings and wishes that he has received have moved him and us all deeply.

I have also seen Crown Prince Frederik and Crown Princess Mary together with their children during the days of Christmas. They have had a busy year, and their many tasks have had to be performed in untraditional ways. It is a constant joy to see who well they do.

Tonight, we bid farewell to a strange year. We will not forget 2020. This year has been a trial by fire, but we have shown that when it comes to the crunch we can stand together, and we manage to find moments of light, in spite of deprivation and uncertainty.

We are now entering 2021. I hope the new year will be a year that brings us many joys and where we continue to remember to be there for each other.

Together with all my family, I wish everybody a heartfelt happy New Year.

                                             God bless you all

                                       GOD BLESS DENMARK

Photo: ©️ Keld Navntoft, The Royal Danish House

Subscribe to Right Royal Roundup to get access

Read more of this content when you subscribe today.


Discover more from Right Royal Roundup

Subscribe to get the latest posts to your email.

Your comments are welcome. (Please note no offensive, abusive language and no spam. Those ones will be deleted.)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.